23948sdkhjf

Internationalt modebrand åbner første butik i Danmark

Det globale mode- og designbrand Highsnobiety er unge luksusforbrugeres go-to for at få styr på tidens trends. Den digitale virksomhed har nu valgt at tage skridtet fra onlinesalg til en fysisk butik, og den første af slagsen er netop landet i Københavns Lufthavn.

Under skiltet Gatezero kan passagerer nu købe udvalgte luksusmærker som Acne Studios, Balenciaga, Bottega Veneta, Comme des Garçons, J.W. Anderson, Gucci og Maison Margiela såvel som en række af Highsnobietys egne limited edition-produkter. 

- Med Highsnobiety Gatezero tror vi på at kunne tale direkte til de unge og modebevidste forbrugere, som netop København er kendt for at have. Gennem vores digitale kanaler og innovative butik ønsker vi desuden at skabe en banebrydende detailoplevelse, som kan konkurrere med verdens førende multibrand-butikker, udtaler Simon Weisskopf, meddirektør for Gatezero og leder af forretningsudvikling hos Highsnobiety.

Highsnobiety debuterede med en pop-up-butik under konceptet Gatezero i november 2021 i Zürich lufthavn. Den nye butik i København bliver i løbet af året fulgt op af tre øvrige globale butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079